Casesamtalen: Hvordan forbereder du dig fagligt og praktisk?

Hvad er en casesamtale – og hvad vurderer de?

En case er en konkret, realistisk opgave, scenarie eller udfordring, der tager udgangspunkt i virksomhedens forretning og/eller relaterer sig til det job, du søger. Det skriver Konsulenthuset ballisager, som bruger cases til at afdække kandidatens faglige kompetencer og i mindre grad dennes personlige kompetencer. De fleste virksomheder lægger casen efter første samtale, mens nogle først sender den ud efter anden samtalerunde.

Ifølge DJØF er formålet med et case-interview at give ansættelsesudvalget indblik i, hvordan du løser en konkret problemstilling – fx hvordan du præsenterer en løsning for en kommende kunde. I interviewet skal du vise din faglighed i praksis, dine analytiske evner, dine evner for kommunikation og problemløsning samt din præsentationsteknik.

Konsulenthuset ballisager bruger typisk cases til at se fire ting: din evne til at løse og præsentere konkrete, realistiske opgaver; din evne til at anvende dine faglige kvalifikationer i praksis her og nu; din evne til at analysere, prioritere og træffe beslutninger i konkrete situationer; og din evne til at præsentere en løsning omsætteligt og forståeligt.

At det er fagligheden, der bliver gransket, hænger sammen med, hvad virksomhederne selv oplyser: Adspurgt om årsagen til deres seneste fejlrekruttering svarer de ifølge Rekrutteringsanalysen 2018, at medarbejderens faglige kompetencer eller samarbejdsevner ikke slog til. Konsulenthuset ballisager peger også på, at det oftest er medarbejderens manglende faglighed – ikke personligheden – der er årsag til en fyring.

Case-interview er kun én af flere testtyper. Ifølge DJØF kan testen ligge tidligt i rekrutteringsforløbet eller undervejs i udvælgelsen. Ifølge AKA ligger testen i de fleste tilfælde mellem første og anden samtale, ofte i forbindelse med anden samtale, og de mest gængse typer er logiske tests og personlighedstests.

Faglig forberedelse: research, match og konkrete eksempler

IDA anbefaler at sætte sig ind i arbejdsgiverens værdier, udfordringer og opgaver, så du kan byde proaktivt ind med, hvad du kan tilføre stillingen. Kig fx på virksomhedens strategi og vision, deres arbejdsområder og succeshistorier – i medierne, på deres egne sociale medier eller via medarbejderes LinkedIn-profiler – for at få indsigt i kulturen.

Oversæt stillingsopslaget til faglige krav: Læs opslaget, din ansøgning og dit CV grundigt igennem, så du har friskt i erindring, hvad virksomheden leder efter, og hvad du selv har fortalt om dine kompetencer. Del dine kompetencer op i faglige og personlige, og forbered konkrete eksempler på, hvordan du har brugt dem i tidligere job (IDA).

Forbered dig også på uenighed. Leder Aase Mathiesen fra Børneinstitutionen Nova i Greve Kommune siger til BUPL, at samtalen handler om at finde ud af, om personens værdier og holdninger passer til institutionen, og at det er en vekselvirkning mellem det personlige og det faglige. Er du uenig i noget, skal du sige det og argumentere for dine synspunkter – men være åben og i stand til at flytte dig holdningsmæssigt. »Hvis man har en ’jeg alene vide-indstilling’, er det et problem,« siger hun.

Kend caseformaterne – og træn dem

Konsulenthuset ballisager skelner mellem tre slags cases: den mundtlige case, den skriftlige case med moderat forberedelse og den forberedte case.

Den mundtlige case består af situationsbestemte spørgsmål eller scenarier, som intervieweren har forberedt på forhånd. Du kender ikke casen på forhånd, og det, der testes, er din evne til at bringe dine umiddelbare faglige guldkorn i spil. Øv dig ved at få en anden til at stille dig et tilfældigt, realistisk scenarie fra dit fagområde, som du besvarer højt uden forberedelse – og hold fast i en rækkefølge: forstå opgaven, skitsér analysen, prioritér, konkludér.

Den skriftlige case giver moderat forberedelsestid, og den forberedte case er den tredje type, som Konsulenthuset ballisager nævner. DJØF skriver, at du i nogle forløb skal forberede og fremlægge en præsentation på baggrund af alt mellem 1 og 100 siders information, og at valg og fravalg samt struktur og din præsentationsevne er det, der bliver vurderet. Træn det ved at tage en rapport eller et datasæt fra dit felt, sætte et ur og bygge en kort præsentation med én hovedpointe og et eksplicit fravalg.

DJØF beskriver den kandidatledede case som den mest typiske form for case-interview, hvor det er dig som kandidat, der skal lede. Øv dig i at tænke højt, sætte dagsordenen og trække intervieweren gennem din struktur, for i dette format er stilheden din modstander.

Case-formaterne varierer også i omfang og forberedelsestid – så regn med, at casen kan være kombineret med andre prøver i samme forløb.

Tre typer cases – forberedelsestid og format

Praktisk forberedelse: tid, ro og rammer

Spørg ind til, hvordan casen foregår: format, hvor lang forberedelsestid du får, og om der er materiale, du skal læse inden. DJØF’s råd til testforløb kan overføres direkte: Opsøg viden om den konkrete case eller test, og øv dig på lignende cases. Sæt god tid af, skab ro og rum omkring dig, og læs og forstå instruktionen, inden du går i gang.

Forbered en kort præsentation på et par minutter om din erfaring fra tidligere jobs og/eller din uddannelse. Vælg et par nedslag i dit CV, der giver mening i forhold til den specifikke stilling, og et par succeshistorier, der bekræfter dine styrker (IDA). Læs din ansøgning og dit CV igennem lige inden samtalen – BUPL peger på, at du typisk bliver bedt om at uddybe netop de punkter.

Tøj og rammer: Henrik Nørgaard, head of public sector i Capacent People, foreslår over for BUPL, at du en eller to dage inden samtalen cykler forbi den måske kommende arbejdsplads og ser, hvordan folk går klædt. Aase Mathiesen anbefaler afdæmpet tøj, der passer til arbejdet – kommer du fx til en børneinstitution, kan meget pænt tøj og lakerede negle rejse spørgsmålet, hvordan du reagerer, når der kommer snavs og snot på dig. Har du piercinger og lignende, mener Nørgaard, at du skal overveje at tage dem ud, og samtidig være klar over, at folk forventer, at du ser nogenlunde ud som til samtalen, når du møder på arbejde.

Læg transporten ind i planen, så du er fremme i god tid og har mulighed for at falde ned, inden du går ind. Er casen forberedt hjemmefra eller kræver den læsning, så reserver tiden i kalenderen i god tid – ikke aftenen før.

Praktisk forberedelse til casesamtalen

Sådan bygger du svaret op og præsenterer det

Konsulenthuset ballisager fremhæver evnen til at analysere, prioritere og træffe beslutninger og til at præsentere løsningen omsætteligt og forståeligt. Det betyder, at du skal vise, hvad du vælger fra og hvorfor – ikke kun hvad du vælger.

En fremgangsmåde, der dækker de fire ting, ballisager vil se: Gentag opgaven med egne ord, så du sikrer, at du har forstået den. Skriv de antagelser ned, du arbejder ud fra. Del problemet op i de dele, der kan belyses med det materiale, du har. Prioritér mellem delene, og sig højt, hvorfor du starter dér. Konkludér med en anbefaling, og nævn hvilke antagelser eller risici der kan vælte den.

IDA råder til at tænke lidt, inden du svarer – svarer du for hurtigt, kan det virke for indstuderet. DJØF anbefaler tilsvarende at besvare intuitivt og ærligt, fordi det er en kortlægning af dig i en professionel rammesætning, og du skal kunne leve op til dine svar. Vær derfor åben om usikkerhed: Sig, at du mangler et tal eller en oplysning, og vis, hvordan du vil skaffe den, frem for at fremlægge et gæt som en konklusion.

Under og efter samtalen: vær nysgerrig og ærlig

Til BUPL siger Aase Mathiesen, at hun lægger vægt på, at ansøgeren giver udtryk for at ville have jobbet og stiller relevante spørgsmål. Hun giver et eksempel fra et opslag fra Nova, hvor der står, at institutionen er flerkulturel: Så kan man spørge, hvad det er for en kategori af forældre – om de fleste er danske eller tosprogede – og spørge til institutionens værdier.

DJØF’s råd om feedback gælder også case-resultatet: Vær åben og ærlig, når du får feedback, og vær nysgerrig, reflekterende og undersøgende på det uventede resultat. Arbejdsgiveren er nemlig interesseret i din måde at forholde dig til resultatet på. IDA understreger samtidig, at en jobsamtale er en samtale og ikke eksamen.

Efter samtalen: Skriv ned, hvilken case du fik, hvad du valgte at gå videre med, hvilke antagelser du gjorde, og hvor du manglede information – mens det er frisk. Bed om feedback på selve casen, hvis du får muligheden, og brug de uventede resultater som udgangspunkt for at justere, hvad du træner frem mod næste casesamtale.